Instagram has returned invalid data.
Monthly Archives

august 2017

Kontoret,

Undgå dårlige arbejdsstillinger på kontoret

Fordi mange i dag har et stillesiddende arbejde, er der også større behov for kiropraktorer og fysioterapeuter. Den stigende efterspørgsel kan begrundes af mange ting, men én stor grund er, at mange sidder i dårlige arbejdsstillinger, som i sidste ende kan give smerter på alle tidspunkter af døgnet, og nogle af smerterne forsvinder ikke af sig selv, hvis man bliver ved med at arbejde i de samme dårlige stillinger. Oplever du eksempelvis smerter grundet dit arbejde, så kan det være en god idé at tænke over, hvilke stillinger du arbejder mest i og derefter sammenligne dem med de smerter, du oplever. At være mere bevidst om sine arbejdsstillinger kan nemlig gøre en stor forskel, hvis man forsøger at ændre dem til bedre alternativer. Læs med herunder hvis du ønsker flere gode råd til, hvordan du kan undgå dårlige arbejdsstillinger og derved også de medfølgende smerter.

Sørg for at variere dine arbejdsstillinger

En af de store fejl som kontorarbejdere typisk laver, er at man glemmer at variere sine arbejdsstillinger. Måske oplever man at være helt opslugt af sit arbejde, og derfor ikke skænker arbejdsstillingen en tanke, eller måske er man ikke bevidst omkring de forskellige arbejdsstillingsvariationer. Det er dog vigtigt, at man sørger for at variere sine arbejdsstillinger, så man kan undgå smerte og irritationer i muskler og led. Nogle har eksempelvis en tendens til at sidde med bøjet ryg, hvilket i sidste ende kan give hovedpine og nakkesmerter, mens andre sidder forkert på stolen, som kan give smerter i lænd og skuldre.

En ordentlig kontorstol og et hæve/sænkebord kan også gøre en stor forskel

Hvis du er en af dem, som gør brug af de ovennævnte arbejdsstillinger, som ikke er gode på lang sigt, så kan det være en god idé at overveje, om du bør skifte kontorstol eller investere i et hæve/sænkebord. Små pauser væk fra computeren eller papirarbejdet kan gøre en stor forskel, men i sidste ende er et ordentligt bord og en ordentlig stol det vigtigste, hvis du ønsker at slippe af med de langevarige tilbagevendende smerter, som dårlige arbejdsstillinger typisk giver.