Google TV til Europa til september

Google TV til Europa til september

Det er længe siden vi først hørte om Google TV, som skulle tilføje en uendelighed af muligheder til ens fladskærm. Boxen er blandt andet blevet lanceret i USA, men snart kan vi danskere måske også få glæde af den.

Første gang jeg skrev om Google TV var helt tilbage i slut 2010. Efter et godt stykke tid har Sony nu valgt at lancere to forskellige Google TV boxe i Europa, og det sker til september. Til de fleste overraskelse har Sony og Google ikke ligefrem haft stor succes med deres box, men det håber de på vil ske i Europa.

Der findes flere forskellige Google TV varianter, men de to modeller som vil komme til Europa ligger på 2 vidt forskellige prislejer. Den ene model vil kunne erhverves for 200 euro, men den anden også vil have indbygget Blu-ray, og vil kunne købes til 300 euro. Eftersom begge boxe er fra Sony vil de selvfølgelig også have adgang til Sonys egne tjenester, som fx Music Unlimited.

Det er endnu ikke på plads hvilke lande som vil få glæde af Google TV udover Frankrig, men Sony har selv røbet, at de i hvert fald regner med Tyskland, Spanien og England. Om Danmark derfor vil få Google TV til september, eller nogensinde overhovedet, vides ikke endnu.

Den version af Google TV, som kommer til september, vil blive 2.0 versionen, som ikke har fået nær så meget kritik som den første. Den største begrundelse til den store kritik, da Google TV først blev lanceret, var den alt for højre pris. Eftersom der nu er kommet en ny version af systemet og priserne er blevet sat gevaldigt ned, kan der håbes på en succes.

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>